Trustpilot

Jeg er en 29 årig kvinde, som siden jeg var lille, har haft angst og ocd - det har været der så længe, at jeg ikke kan huske at det har været anderledes. Jeg har gennem tiden gået til mange forskellige behandlinger i både psykiatrien og hos privatpraktiserende, som alle på hver deres måde har hjulpet mig til at leve bedst muligt med de udfordringer der følger med den slags diagnoser, i den alder jeg har haft på daværende tidspunkter. 


Men nu som voksen, står jeg med en følelse af, at der er dele af mig, som ikke er “udviklet” og alderssvarende - som om jeg har sprunget overgangen fra barn til voksen over, eller i hvertfald ikke har levet og udforsket livet som ung, da den tid gik med at bekæmpe angst og udføre tvangsritualer. Den manglende udvikling giver mig en fornemmelse af, ikke at kunne mærke mig selv og ikke at vide hvordan jeg gerne vil leve mit liv. Jeg har mange psykologtimer i bagagen, men jeg oplever at jeg har rigtig svært ved at åbne op og få sagt det jeg gerne vil sige, fordi det føles som om, at min krop fysisk holder fast og blokerer for talestrømmen, når det handler om skamfulde ord og følelser. Derfor opsøgte jeg Freja. For at få min krop til at arbejde med mig, i stedet for imod mig, og for at lære at mærke mig selv og få min krop til at give slip på gamle overbevisninger. Jeg kendte ikke Freja inden behandlingerne, men jeg læste om hende og blev med det samme draget af hendes tilgang til at se og behandle krop og psyke som en samlet helhed. 


Mødet med Freja var meget positivt og jeg fornemmede meget hurtigt, at hun både var fagligt dygtig og enormt sød, empatisk og tillidsvækkende. Jeg blev mødt med en oprigtig lyst til og interesse for at lære mig og mine udfordringer at kende, og Frejas intuition og opmærksomhed opfangede hurtigt mine problemstillinger. 


Freja taler og spørger med en åbenhed, der gør jeg ikke føler mig dømt, men forstået. Og hun “tør” at stille de spørgsmål og bruge de ord, som jeg normalt selv finder skamfulde og har svært ved at få ud over mine læber, hvilket for mig betød, at jeg kunne åbne op og tale frit, på trods af flovhed og skam. Snakken blev det bedste udgangspunkt for den fysiske del af behandlingerne, hvor der blev løsnet op for spændinger og givet omsorg til forskellige forsømte steder i min krop. Under behandlingen og massagen dukkede forskellige fortrængte følelser frem, som blev italesat og bearbejdet. Freja tager hånd om det svære og skamfulde med den største respekt, uden at gøre det hverken større eller mindre end det er, men med en naturlighed der gør, at jeg turde fortælle og tale under behandlingen og efterhånden som tingene dukkede op i min bevidsthed. Også ting som jeg normalt har svært ved at registrere og det jeg normalt kun tænker og ikke tør at sig højt, fordi jeg er flov og ikke vil dømmes.


Ud over at behandlingerne har givet mig en større ro i de perioder hvor angsten er størst, oplever jeg også at jeg kan tale mere frit end tidligere. Som om en fysisk blokering er forsvundet fra min krop, og som gør at jeg kan få sagt de ting jeg har brug for og som er vigtige for, at jeg kan komme videre med min proces. Kropsbehandlingerne hos Freja har hjulpet meget på de fysiske spændinger som angsten sætter i min krop - men har også givet mit hoved en velfortjent pause fra overtænkning og bekymringer. Frejas omsorgsfulde og kompetente hænder, og  varme og søde personlighed  får min dybeste anbefalinger! For mig har behandlingerne hos Freja gjort en kæmpe positiv forskel i mit arbejde med mig selv og jeg har fået en grundlæggende større ro i min krop og ved at være mig


                                                                                                                                                                                   Maria....