Trustpilot

Fysiologisk reaktion på kropsterapeutisk massage 

Kropsterapeutisk behandling blødgør dit væv og øger blodcirkulationen. På den måde transporteres næringsstoffer og ilt bedre ud til dine celler. Både blodcirkulation og lymfesystemet spiller begge en afgørende rolle i din krops udrensning af affaldsstoffer. Derfor virker kropsterapi lindrende og restituerende for din krop.

 

Væskeophobning kan give uro, nedsat mobilitet og smerter og være en tyngde i hverdagen. Hvis du har hævede ben eller ankler, kan en behandling være gavnlig, fordi det stimulerer lymfesystemet.

Kropsterapeutisk massage er derfor også gavnlig, når du har ømme led eller spændte og belastede muskler og væv.

 

Kropsterapi er med til at bringe nervesystemet i balance. Det har indflydelse på puls, blodtryk og bevægelser i mave-tarm-kanalen. Faktisk frigives forskellige enzymer i din krop, når du bliver masseret og rørt ved. Nogle af dem arbejder i fordøjelsessystemet. Enzymerne nedbryder og optager det, du spiser. Massagen kan altså også være en hjælper til din fordøjelse.